Voksende arbejdsbjerge

10/9-2008

At arbejde på Nordica er en fantastisk mulighed, ingen tvivl om det, både udfordrende, panik fremkaldende og vældig, vældig spændede. Opgaverne er både store og mange: Jeg har fx fået ansvar for at lave en 3 minutters reklamefilm og! en 15 minutters dokumentar om Nordica. Jo tak, det er svært. Det herlige og fustrende svære ved at være her er at niveuaet også er ret højt, men altså, vi har jo en 6 måneders tid til at få lavet den film.

Der udover befinder jeg mig nu også i gallerigruppen og tekstgruppen. Luo Fei, som er galleriets kurator, er udover meget dygtig også indbegrebet af det alle vi turister forbinder med Kina: Lille, spinkel mand, tyndt flipskæg, raget isse, runde sorte briller og et let melankolsk, reflekterende væsen. I November har vi en større udstilling med en norsk kunstner Morten Vipsgaard?. En lille kuriositet: Han er kendt for at male med afhuggede hænder!!?? Denne gang består udstillingen dog ikke af amputerede legemsdele, men af 1000 bildæk og seks gedestatuer, som vi skal bygge et alpelandskab af i Nordica. Spændende, spændende, spændende! Ellers går en del af arbejdet med at tale med kunstnere, arrangere disse udstillinger, skrive om og analysere kunsten.

Tekstgruppen har jeg hidtil ikke helt fået klarhed over, skrive program? Udover disse faste arbejdsområder (som der findes temmelig mange af, alle her har mindst 3) så er der en hele tiden en masse ekstra opgaver som ligger og venter; travle er vi allerede, men (endnu) ikke stressede.
Jeg vil ikke bytte.

Ingen kommentarer: