Her er så absolut herligt. Lejligheden, som jeg deler med Ester, Veyni & Hannah, er helt fortræffelig. 4 store værelser, 2 meget store stuer, et lille køkken og to! små badeværelser. Møblerne er ikke fantastiske kønne (og jeg fik det grimmeste), men efter en smule indretningstrylleri, er det om ikke smukt, så ganske hyggeligt, men det bedste er den urskov der vokser uden for mit vindue. Den lille gårdsplads er fuldständigt overgroet af 30 meter höje träer og fint besmykket af blomstrende slyngplanter. En herlig kontrast til den evige larm fra gaden uden for. Selv motionsfaciliteter giver lejlighed brugeren- Kunming ligger 2000 meter over vandet, og jeg bor på 6. etage, uden elevator naturligvis, og ganske mange, utälleligt mange trappetrin, men jeg får päne lär af det.
Det svenske sproget rummer visse udfordringer: Jeg har med skiftende held forsögt at väre "rolig" og ironisk, men oftest er jeg bange for at jeg bliver taget alvorligt... Jeg får tilsendt en del märkelige blikke efter disse humorforsög; fra forvirrede til direkte bekymrede. Så enten må svenskere have svärt ved at forstå sarkasme ellers er det dansk, der er problemet... En af delene må det vöre.
Kina er også mad, og dette stykke Kina vi fik serveret her til frukost var formiddabelt. Jeg ville have elsket at spise her med Ida. Et glinsende sort bord, lak, centrummet omgivet af et kvadratisk mørkerød-oksefarvet rum. Oven på den sorte lak, som et mikrokosmos i makrokosmos, langsomt følgende sin egen akse rundt, en drejeskive medbringende mangefarvede, yderst velsmagende retter. Lyserøde gulerødder formet som lotusblomster, en hel fisk ret kækt hvilende på fad med halen på sned og kroppen stjerneskåret, indskrumpede, øreformede træsvampe, søde majskager, isagurker, blodrøde sovser og en uendelig mængde af forskelligt tilberedte bønne/ris/nudel/kål wokretter, fuldt til rådighed under stadige cirkelbevægelser for mine sværthåndterlige spisepinde. Fantastisk god mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar