lørdag 6/9
Mærkelige kontraster: Nordica holdt vernisage (dansk: fernisering?) i dag, Restless Flesh. To kunstnere fra Yu
nnan Adecademi of Art: Organiske, udspændte, sprængte, varmt røde, kødlige balloner, og lærred-små bokse med løbende, springende, faldende, forkrampede, frem for alt indelukkede menneskekroppe. Rastløst, skrøbeligt levende kød i en rastløs, men alt for bastant reglementeret, klassificerende, økonomiserende verden. Altså et omend svagt kinesisk opråb mod samfundets altid hårdere rationalisering, en påvisning af at kødelige bliver anspændt rastløse i moderniteten betonsamfund. Men bløde værdiers kurs står lavt (med mindre de kan sælges som kunst) i et samfundt hvor MÅLET er økonomisk success. M. Peter Succesfull-Chemenstry-Company og M. Pom Peij Dentist-who-do-not-own-many-mony (M. Peter's vurdering) var et par af gæsterne ved vernisagen. Kunst talte vi ikke meget om...
MP: Good? Like it?
R: Very fine...indånding... I think....afbrydelse
MP: What are you doing?
R: Very fine...indånding... I think....afbrydelse
MP: What are you doing?
Til gengæld fik jeg adskillige gode insider-råd om hvordan man i Kina "make big money". De skal hermed gives videre:
Her drejer alting sig om "Relationship, relationship", som M. Peter, med den bedrevidende omsorgsfuldhed den succesrige kan tillade sig, gentog indtil adskillige gange. Med relationship, relationship kan man endda forhandle sig uden om den kinesiske 5% skat. Uden relationship = little money.
Her drejer alting sig om "Relationship, relationship", som M. Peter, med den bedrevidende omsorgsfuldhed den succesrige kan tillade sig, gentog indtil adskillige gange. Med relationship, relationship kan man endda forhandle sig uden om den kinesiske 5% skat. Uden relationship = little money.
Bagefter at have været finkulturelle tog vi på club-touring i det neonlysende Kondun Night Market. Essensen af kinesisk club består af øredøvende højt covermusik (helst vestlige klassikere som Backstreetboys og Spice Girls), 3 usikkert bevægende kinesere i en form for parodi på dans, (Her findes
ingen naurlig kropslighed), og uendelige mængder af neonlys. Til denne grundsubstans var der så tilført 1/30 del anstrengt unikum:
fx Honor-Chinese-Tradition clubben som har valgt at satse på pladevat-sølvpapirs rustninger og pavedragter i smuk kombinaton med meterhøje cylenderdrinks med flydende popcorn/fisk?
Eller The Golden Feet, hvor alt er fakeguld fra betjeningens tøj til indgangshallens udsmykning; fødder i kæmpesize? 15 meter derfra er valget landet på 1800-tals-teater-look-alike med pingvin- og blondeklædte tjenere, og overfor her igen et futurist-spaceship-tekno-sted (som faktisk spillede udholdeligt musik). Kinesisk natteliv er fantastisk interessant.

Eller The Golden Feet, hvor alt er fakeguld fra betjeningens tøj til indgangshallens udsmykning; fødder i kæmpesize? 15 meter derfra er valget landet på 1800-tals-teater-look-alike med pingvin- og blondeklædte tjenere, og overfor her igen et futurist-spaceship-tekno-sted (som faktisk spillede udholdeligt musik). Kinesisk natteliv er fantastisk interessant.
Efter halvanden times ihærdig søgen efter udholdelig musik blev vores anstregelser pludseligt og adeles uventet belønnet: I en krog oven på Kondu Night Market's mest frygtelige live-musik-club befinder der sig et særdeles velspillende argentinsk jazzband, som helt i tråd med jazzens ånd består af 3 afsindigt dygtigt spillende, leende, legende mænd og en mørk, rund skønhed med optegnede, meget melankolske øjne, hjemlængsel? Her i krogen, som lyder som om den befandt sig på ryggen af en rumlende, hamrede, dunkede lastbil, spiller de 2 gange om dagen, 6 dage om ugen året ud. Og i næste uge har de inviteret os på fodbold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar