Tirsdag d. 16/9-2008
Jeg er jo den hurtigst traffikant her. På min fantastiske højglans-rank ryg cykel (hvis bremser nu helt er holdt op med at fungere, men heldigvis skramler vidunderet nu så voldsomt at det virker advarende) farer jeg forbi unge drenge på knallert, stillet-scoter-kvinder og de grønne 1-yuan-busser. Tempoooooet skal sættes betydeligt ned her.
På trods af ekspantionsiveren er her stadig for mange mennesker til at effektivitet virkelig betaler sig. At være effektiv handler vel blandt andet om at kunne opdele tiden, hver ting til sin RETTE tid, men her flyder sådanne rationelle inddelinger mere sammen. Kineserne har endnu ikke været middelklasse længe nok til at have opnået bogerligt anstændig døgnrytme. Og her følger vi gerne med; sover længe, (klokken 9 er skrækkeligt tidligt), spiser morgenmad ude (det er dyrere at lave den selv), flyder søvndrukkent indtil middag, som ikke kan klares på mindre end 10 retter, vegeterer igen ved eftermiddagstid, for endelig at opnå et a
cceptabelt energiniveau ved 8-tiden, som vil stige stejlt indtil klimaks nås kl 2-3 om natten. Byen synes at følge samme rytme.
cceptabelt energiniveau ved 8-tiden, som vil stige stejlt indtil klimaks nås kl 2-3 om natten. Byen synes at følge samme rytme.The Movie-Bar, en himmelplet, stemningsmässig åbenbaring, et musikalsk pardis i den musikalsk set örkenvandring Kunming-Nightlife beväger sig i . Kvinden her synger vidunderligt, vi fik endda et Tracy Chapman nummer, men hun må desvärre synge til playback, og får vist mest opmärksomhed fra de kulturfremmede skandinavier. Til gengäld er kareokebaren utroligt velbesögt af utroligt elendigt syngende kinesere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar