Fredag 12/9
Vi sidder i et lille the-hus. Gaderne er smalle og brostensbelagte. Husene står tæt, der er ingen gadebelysning. Tagene har den helt rette "rigtigt kinesiske" bue, og alt er
tilpas slidt og betonløst til at virke ægte.
Jeg troede at de havde revet alt smukt ned her. Man cykler gennem et uendeligt antal af ens betonblokbebyggede veje, som når det regner (og det er nemlig regntid) kun består af brunt pløre. Her elsker man alt som er hurtigt sat op: Kina er et land i ekspantion, og holdbarhed er kun for de stillestående. Men når solen skinner som i dag finder man også en vis trashy skønhed i byens nuancer af gråt, rødt og brunt støv. Bølgende, rødtrustne balkongitre bag hvilke søde, små små tanter med navyblåhuer, hvid hår og gummesmil vander potter med Hibiscus og liljer, bruntbeskidte gadekokke med hver sit blåsted og frituregryde, de røde, runde papirslamper og tuindvis af flag, der udhængt fra husblok til husblok sammen med vasketøjet udgør en form for overdækket avenue. Beskidt og smukt, men når man en gang imellem forvirrer sig væk fra hovedstrømmene og rammer den lille gyde som følger og omkranser en lille flod med grønt, lavtstående vand og smalle stenbroer, der hvor gadesælgerne er gamle o
g ikke så aggrasive, hvor vejens betonbelægning er så lappet, at det mere virker som brostensbelægning; lige her finder man pludselig et gammelt lagerhus, en ældre og mindre fabriksbygning, som udviklingen tilfældigvis har bevæget sig uden om. Røde, gamle træbyginger, små tre etager høje, sorte men grøntbevoksede vindueskarme. Desværre virker den lille bid "gammelkina" kun at bestå, fordi byplanlægningen i denne by har haft uheldigt mange "nepotister" ansat.
Det er altså forundringsvækkende hvordan et land med så stærke traditioner for æstetik kan blive så beton- og neonfikseret, for overalt finder man mange fine tegn på uforfalsket kinesisk skønsmag. Thehuset ligger i den gamle bydel, som omend neonbehængt har fået lov at bestå. At deltage i en kinesisk tecermoni er et fantastisk tidshop til før beton-alderen, hvor at helt andre dyder end "færdig-på-to-minutter" havde overtaget. Halvtgennemsigtige, fra loft-til-gulv boumuldsslør indrammer og slører hvert eneste thebord; kun de 20 katte og den regelmæssige thepåfyldnig får lov at forstyre. l thebrygning sker ved bordet. 4 glasfingerbøl og en appelsinstor glaskande bæres ind. I en lille porcelainskål med låg hældes en spiseskefuld håndrullede theblade i. En anden thekande, denne gang sort keramik, af grape størrelse, bringes ind. Den rummer kogende vand. Det hældes over bladene i den lille porcelainsskål. Theen hældes derefter gennem en rund træsigte ned i appelsinkanden. Theen sænkes op i fingebølene, står et øjeblik og smides derefter ud; grønne theblade bruges flere gange, og første brygning har ingen smag. Processen forfra og kan til sidst serveres.
Teen modnes og ændres i løbet af aftenen; først blomsterfrisk og lys, næsten farveløs til gyldengrøn kraftigt aromatisk bark smag. Tebladene vokser også fra bryning til brygning, efter de første 10 brygninger fylder bladene hele porcelainsskålen ud, fra en spiseskefuld kugler til en knytnævestor håndfuld blade. At drikke te her er omgivet af samme respekt som at drikke årgangsvin eller wiskey. Selv te købt i supermarkedet koster gerne over 200 (160 dkk) Yuan pr. 100 gram. Så jeg har fået en helt anden forståelse af det at drikke the. Tiden med grove ikeakopper og honning er ovre nu. At the også er at smage duften, duft af jasmin, regnskov eller roser, det er helt nyt for mig.
Vi sidder i et lille the-hus. Gaderne er smalle og brostensbelagte. Husene står tæt, der er ingen gadebelysning. Tagene har den helt rette "rigtigt kinesiske" bue, og alt er
tilpas slidt og betonløst til at virke ægte.Jeg troede at de havde revet alt smukt ned her. Man cykler gennem et uendeligt antal af ens betonblokbebyggede veje, som når det regner (og det er nemlig regntid) kun består af brunt pløre. Her elsker man alt som er hurtigt sat op: Kina er et land i ekspantion, og holdbarhed er kun for de stillestående. Men når solen skinner som i dag finder man også en vis trashy skønhed i byens nuancer af gråt, rødt og brunt støv. Bølgende, rødtrustne balkongitre bag hvilke søde, små små tanter med navyblåhuer, hvid hår og gummesmil vander potter med Hibiscus og liljer, bruntbeskidte gadekokke med hver sit blåsted og frituregryde, de røde, runde papirslamper og tuindvis af flag, der udhængt fra husblok til husblok sammen med vasketøjet udgør en form for overdækket avenue. Beskidt og smukt, men når man en gang imellem forvirrer sig væk fra hovedstrømmene og rammer den lille gyde som følger og omkranser en lille flod med grønt, lavtstående vand og smalle stenbroer, der hvor gadesælgerne er gamle o
g ikke så aggrasive, hvor vejens betonbelægning er så lappet, at det mere virker som brostensbelægning; lige her finder man pludselig et gammelt lagerhus, en ældre og mindre fabriksbygning, som udviklingen tilfældigvis har bevæget sig uden om. Røde, gamle træbyginger, små tre etager høje, sorte men grøntbevoksede vindueskarme. Desværre virker den lille bid "gammelkina" kun at bestå, fordi byplanlægningen i denne by har haft uheldigt mange "nepotister" ansat.Det er altså forundringsvækkende hvordan et land med så stærke traditioner for æstetik kan blive så beton- og neonfikseret, for overalt finder man mange fine tegn på uforfalsket kinesisk skønsmag. Thehuset ligger i den gamle bydel, som omend neonbehængt har fået lov at bestå. At deltage i en kinesisk tecermoni er et fantastisk tidshop til før beton-alderen, hvor at helt andre dyder end "færdig-på-to-minutter" havde overtaget. Halvtgennemsigtige, fra loft-til-gulv boumuldsslør indrammer og slører hvert eneste thebord; kun de 20 katte og den regelmæssige thepåfyldnig får lov at forstyre. l thebrygning sker ved bordet. 4 glasfingerbøl og en appelsinstor glaskande bæres ind. I en lille porcelainskål med låg hældes en spiseskefuld håndrullede theblade i. En anden thekande, denne gang sort keramik, af grape størrelse, bringes ind. Den rummer kogende vand. Det hældes over bladene i den lille porcelainsskål. Theen hældes derefter gennem en rund træsigte ned i appelsinkanden. Theen sænkes op i fingebølene, står et øjeblik og smides derefter ud; grønne theblade bruges flere gange, og første brygning har ingen smag. Processen forfra og kan til sidst serveres.
Teen modnes og ændres i løbet af aftenen; først blomsterfrisk og lys, næsten farveløs til gyldengrøn kraftigt aromatisk bark smag. Tebladene vokser også fra bryning til brygning, efter de første 10 brygninger fylder bladene hele porcelainsskålen ud, fra en spiseskefuld kugler til en knytnævestor håndfuld blade. At drikke te her er omgivet af samme respekt som at drikke årgangsvin eller wiskey. Selv te købt i supermarkedet koster gerne over 200 (160 dkk) Yuan pr. 100 gram. Så jeg har fået en helt anden forståelse af det at drikke the. Tiden med grove ikeakopper og honning er ovre nu. At the også er at smage duften, duft af jasmin, regnskov eller roser, det er helt nyt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar