21/9 Søndag
Når man er turist, og jeg er vist stadig mere turist end egentlig bosidende, så bruger man meget energi på at lede efter den sande kinesiske ånd. At Kina så er langt mindre Måneskinspavillion og maotøj end højhuse og Levis-kopi-bukser inklusiv glimmer er en kilde til evig fustration for mit turist-jeg, som egentlig er ligeglad med hvad der virkelig ER kinesisk, så længe det bare føles kinesisk.
Disse mere intensivt eksotiske oplevelser samler jeg på. Jeg gemmer på steder som jeg går til for at blive en iagtager og fremmed igen. Et af de bedre steder er madmarkedet, ca. en halv km fra vores lejlighed.
Indgangen er ikke stor, lidt som en lang carport fyldt med bananer. På trods af denne lidet imponerende entre opdager man alligevel hurtigt stedet; går man en tur på en hverdagsformiddag vil man ca. hvert tredje sekundet gå forbi en af kinas venlige, brunrynkede, endnu maoklædte tanter med en kurv friske grønsager, en af de nøgne, blå kyllinger eller måske endda et par nævestore padder. Følger man strømmen af tandløse koner finder man uden problemer frem til markedet. Efter den ydmyge garageindgang åbner der sig en helt ny bydel. Gade efter gade er fyldt med små boder, højråbende-storsælgende-storrygende-kinesere, høner, generte-femtenåringe-forklædeklædte-kinesere, mudder, frugtskræller og brede-slagte-kone-kinesere.
Var man kommet i tvivl eksistensen af kinesisk finfølelse og skønhedssans efter en cykeltur forbi de nyeste boligblokke og kontorhøjhuse, er dette stedet af genfinde sin tro: Hver eneste af de hundrede grøntsagsboder er en velkomponeret farvesymfoni. Her er aborginen hoffets dronning og centrum, ud fra hende følger kurve af små, skarpt røde cerrytomater, lange gnubrede agurker, majs, nyvaskede gulerødder og som en særlig æstetisk finesse: en stor gul, åbenbart spiselig, liljeblomst perfekt kontrast til de mange, spinatagtige salater. Her hænger rød okse ned fra store kødkroge, fedtglinsende i solen, baljer med garanteret friske fisk, tusinder af kyllinger i alt fra den forventede gulligfarvede til de lilla, blå og røde, overskårede bikuber med plukbare larver (aftensnack), bjerge af chilli tørret eller friskt, kaglende vagtler i bure, krabber, tekander, grønne andeæg, svampe, svampe, svampe.
Jeg er sikker på at jeg snydes hver gang, men dette er altså stedet. Godt til både handel, væren og iaggtagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar