I nat rystedes byen. De andre sov, men jeg var vågen. Jeg sad i sengen og skrev da sengen pludselig skælvede. Små skælv er ikke så slemt. Rytmen er stacatto, men bevægelserne næsten bløde; måske som langsom gurglen? Tingene rystes javist, skabene åbner sig, sengen flyttes, men selve oplevelsen, kontakten med jorden, er som bølger og sand, blødhed i hele kroppen. Slet ikke værst.
Og alligevel efterlader skælvet en uro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar