Om julen synes kommerciel i Dk, saa er det ingenting i sammmenligning med Kina. Det er selvfølegilig heller ikke en traditionel tradition her i landet. Her kan man datere julens oprindelse ca. 15 aar tilbage i tiden hvor frihandlen og alle dens velsignelser blev kinesisk. Egentlig er det slet ikke jul vi fejre her, det er noget helt nyt, en ny højtid til passende fejring af vores allesammmens (for dem som ikke kan tæller vi naturligvis ikke med) evne til at forbruge mere.
Saa selvfølgelig befandt jeg mig, juleaften, i selve kraftcentret. Naar julen skal sælges indrages alle mulige reklametrick, og da man som hvid og blond står øverst i fødekæden her, og da Loft området (kunstnerkollektivet hvor Nordica også befinder sig) også er eget af denne koncern, og da de truer med at høje lejen med 50 %, så er følgeslutningen egentlig ganske klar: Fra to til ti, juleaften, har vi stået og sunget julen ind i et af Kunmings store indkøbscentre. En stor glasscene, hævet en meter over gulvet, ufolignende svævende; holdt oppe af blaat neonlys og syregrønne, plastik græstæpper. For at opretholde julestemningen fik vi hjaelp af omtrendt 50 kinesiske julemandshjælpere, som kørte rulletrapper i flokke af ca 10. nisser pr grupper iført en form of hooligan udstyr: en plastik haand, som klaprer ganske hojt naar den bevæges, særligt naar der findes plus 50 af slagsen.
Men bortset fra manglen paa det der normalt gør julen til jul saa var det faktisk en ret fin dag. Vi vakte ganske stor begejstring, og jeg kan lide tanken om at det ikke kun var paa grund af huden, men at det faktisk var en ret god koncert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar