Svigerdatteren, som egentlg arbejder med noget så prosaisk som at sælge tøj, spiller kinesisk harpe, ”Forårets første blomster springer ud” og ”9 vilde”, vi sidder om bordet med ryggen til bambusbusken, frisk kaffe fra træet og te i de små fingerbølsglas som hører til te-cermonien. Man kan se månen.
Sådan drikker man te – tre slurke – den første for at varme halsen, så for at værdsætte smag og duft, og sidste mundfuld for at opleve tsì; teen er bitter, en skarphed som fylder hele munden, men tsì er en sødme som følger efter, og efterlader en fredfyldt og tom, spejlbank.. (Vi drak god te, så det må være fordi min detaljesans og nuancetunge på trods af seks måneder i Kina endnu ikke er færdig udviklet, i hvert tilfælde bestod min Tsì oplevelse kun af første del, mund fuld af bitterhed, tilgengæld var kaffen ualmindelig god.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar